En Mette Som Åbner Sig Op Og Står Frem.

Halløj 🙂

Jeg har altid skulle skjule mine følelser og ikke fået dem sagt og hold nu op hvor gjorde det ondt til tider. MEN nu er der kommet andre boller på suppen og gamle Mette som jeg siger ja hun er en jeg kan tænke på men jeg kommer ikke til og se hende igen da hun er fortid. Mette som jeg er i dag lever kun i nutiden og ser hele tiden kun fremad.

 Jeg har en rygsæk som gør jeg har båret rigtig meget på og nogle ting kommer jeg nok desværre aldrig af med igen da de sidder dybt i en.

For mig handler det om og komme ud med mine følelser eller tanker for inderst inde ved jeg at det hjælper mig med dette.

Når jeg er ude og gå kan jeg nogle gange få en fornemmelse at jeg føler mig overvåget og den er ikke særlig rar.

I Sommers var jeg oppe i skoven og gå sammen med Carlo og jeg hilser på en mand men jeg kan godt se at han kiggede helt vildt på en. Jeg tænkte ikke mere over det og vi går videre men længere fremme hvor vi kommer ind i selve skoven og gå får jeg netop den fornemmelse at jeg føler mig overvåget og i det jeg vender mig rundt ser jeg den mand stå bagved et træ og holde øje med mig jeg skynder mig og gå lidt hurtigere og tager min tlf. frem og kan se han følger efter mig og mit hjerte sad helt oppe i halsen. Da jeg vender mig igen rundt kan jeg se han vender om og gå den anden vej igen og hold nu op der var jeg godt nok bange. Der gik noget tid hvor jeg ikke kom i skoven og lærte efter den dag at for mig er det vigtigt jeg har strøm på min tlf. Hvis der skulle ske noget.

Som barn kom jeg hos en ælde mand som desværre ikke kunne holde sine fingere fra børn og det har virkelig sat sine spor i mig desværre. Jeg var ting igennem som jeg ikke ønsker andre skulle igennem ikke en gang min værste fjende. Det er en ting jeg desværre aldrig kommer af med men nu tænker jeg ikke på det 24/7.

Da jeg var omkring de 10-11 år ca. blev jeg overfaldt af en flok drenge som var ældre end mig. Der var sne udenfor og jeg blev skubbet bagfra og med hovedet ned i sneen hvor de ellers stod og slog/sparket løs på mig. Da jeg kom hjem var jeg gul/blå på kroppen så det var en tur på skadestuen/ Politigården. Hvad det endte med kan jeg ikke huske men siden den dag har jeg ikke følt mig tryg med og gå ude alene når det er mørkt og i sær ikke når jeg føler mig utryg. Det har desværre ødelagt mange ting for mig fordi jeg bliver bange.

I som sidder og læser dette tænker nok og hvad har det med Mettes Forandring og gøre? Det har ikke noget med vægttabet og gøre men det siger meget om mig som person men også fordi jeg kan mærke jeg har brug for og komme ud med dette. Når jeg sidder her og får det skrevet er det som om der er noget inde i mig som føler sig lettet men i den grad også ” Ej Mette det gjorde du bare ikke det der”

Men jeg vælger og lette mit hjerte og det er derfor jeg er SÅ  STOLT af og være den Mette som jeg er i dag fordi jeg er kommet videre trods det som jeg har været igennem og er blevet til den jeg er i dag.

Masser af Krammer Mette 🙂