Et KÆMPE Slag som har ramt Mig

En sorg som har ramt RIGTIG Hårdt

Halløj På Bloggen 🙂

Så blev det sørme Søndag igen og hold nu op sikke en uge.

Som jeg skrev sidst her på Bloggen ( i Mandags) så sker der en Masse ting lige for tiden.

Blog indlægget fra i Mandags kan læses her:

https://mettesforandring.dk/2018/06/04/et-kaempe-slag-som-har-ramt-mig/

Det er virkelig RIGTIG hårdt når man som familie bliver ramt og man står bare og kan IKKE gøre noget som helst.

Selvfølgelig er man der for personen selvom det kan være hårdt at se den som er syg måske ikke er på toppen og kæmper en kamp mod det Fysiske/ Psykiske.

Jeg har som sagt været MEGET stille her på Bloggen og det er som sagt fordi der sker SÅÅÅ Meget omkring mig med Sygdom, læge besøg, Jordemor besøg, Fødselsforberedelse og her på det sidste har jeg “kæmpet” lidt med varmen.

De dage hvor jeg ikke har skulle nogle steder har jeg slappet af i STOR STIL og tro mig det har jeg faktisk NYDT Rigtig Meget.

Som sagt er der sket RIGTIG meget på det sidste og da vi sidste lørdag sad til bisættelse sagde jeg nu må det her virkelig godt STOPPE.

Jeg har tit sagt kan det her snart blive værre og tro mig jeg siger det IKKE mere.

I Onsdags fik jeg et opkald i mens jeg sidder i bilen (Manden var inde for at handle til lidt frokost)

Det var min fætter som ringede til mig for at fortælle hans mor var død altså min Tante og jeg kan huske jeg sagde med det samme at han tog pis på mig og derefter brød jeg TOTALT sammen og var i MEGA CHOK.

Min Tante betød rigtig meget for mig og vi havde virkelig fået et Rigtig godt forhold til hinanden.

Glemmer ALDRIG da hun fik af vide i december at jeg var Gravid og hun glædet sig sådan til at møde den lille Bimse som hun kaldte den lille spire.

Hvorfor lige bimse?

Hun var indlagt og i det hun er ved at sende en besked til mig og  så kom hun i tanke om den sang med bim bam busse jeg er en haletusse.

Sidste gang vi var sammen (14 dage siden i dag) der sad hun og fortalte hendes barnebarn at inde i min maven lå der en lille baby som nok skulle blive en god legekammerat i mens hun sad og nussede min mave (barnebarnet er fra August sidste år)

Jeg er virkelig ked af hun ikke kommer til at opleve lille Emil da hun var Sååå glad på vores vegne men også at se sit barnebarn vokse op da hun var MEGET glad for hende og det var hendes lyspunkt.

Om under 2 måneder står hendes  yngste Søn og skal giftes hvilket hun så MEGET frem til og jeg er IKKE et sekund i tvivl om at hun kommer IKKE til at gå glip af denne fest selvom hun ikke fysisk er tilstede.

Min Tante var en Ener og med det mener jeg at hun var virkelig en FIGTHER i hendes sygdoms forløb og hun gav IKKE bare sådan lige op nej hun ville ikke gå glip af det som foregik omkring hende.

Hun bliver ikke kun et savn for mig og familien men for RIGTIG mange mennesker som var omkring hende.

Jeg er MEGA Glad for at jeg fik det Rigtig gode forhold til hende som hun gjorde og derfor er det også RIGTIG svært at forstå dette her lige nu.

Da mine forældre var sammen så vi ikke de andre familie medlemmer så tit andet end til fødselsdage og hvad der skete den gang ja det er den dag i dag totalt lige meget for jeg fik min tante og onkel tæt på.

Det gør SÅ ondt at sidde her og skrive det her omkring Min Tante da det stadig ikke helt er gået op for mig.

Inden at jeg slutter dette indlæg af ville jeg gerne fortælle noget som er MEGET Positivt og som varmer mit hjerte samt gør mig Glad.

I Torsdags var jeg en tur hos min Jordmoder og jeg skulle som sagt på vægten og ja det var jeg virkelig pænt nervøs for.

Lige inden jeg blev gravid sagde vægten 99,5 kg og kort til efter tog jeg på juleferie hvor der røg lidt kg på og hvor jeg sagde PYT det var fortjent at hygge mig.

18 Januar 2018 sagde vægten 107,6 kg (uge 9+5)

Fra den 18 Januar og til nu har jeg “kun” taget 13,4 kg på

Jeg plejer nu ellers ikke at rose min vægt når jeg tager på men i dag gør jeg det når jeg tænker på hvad jeg har spist igennem min graviditet

Alt så fint ud og hun var tilfreds med det hele også med min vægt så det var MEGA Dejligt.

I fredags stod den på Glukosebelastning for at tjekke om jeg har fået sukkersyge (Pga mit bmi og fordi vi har det i familien)

HELDIGVIS har jeg IKKE Sukkersyge og jeg er blevet tjekket 2 gange (7,9 og 7,8 og den skal ligge UNDER 9,0)

Billedet her er taget Fredag morgen i mens jeg venter på glukosen:

I går Lørdag d 9 Juni kom dagen hvor jeg ramte uge 30+0 og dagen hvor der kun er 10 uger tilbage JUBIIIIIIII

Billedet her er taget i går :

Det er SÅÅÅ Skønt at maven den bare sidder SÅÅÅ Flot.

Nå men nu vil jeg stoppe dette indlæg da jeg trænger til at komme op og gå lidt og et MEGA Dejligt Køligt bad kalder også på mig.

Rigtig god Søndag og en Rigtig god ny uge.

Masser af KÆMPE KÆMPE Knus og Kram

Mette 🙂

1 kommentar

  • Jane

    Puha hvor jeg føler med dig ang din tante, vi måtte i går siger farvel til min kære svigerinde 38 år som tabte kampen mod kraft , så min 3 børn mistede en tante de elsker over alt på jorden, livet er nogengange rigtig uretfærdig….mange knuzz Jane i Esbjerg

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et KÆMPE Slag som har ramt Mig