Der bliver Kæmpet og set fremad

At gå fra Svag til Stærk

 

Halløj På Bloggen 🙂

Så blev det Onsdag og jeg er hermed kommet på banen igen.

I Mandags blev der skrevet her på Bloggen om det med at kæmpe med ens følelser når det gælder om sygdom og savn men også om en glæde jeg virkelig ser frem til.

Blog indlægget kan læses her:

http://mettesforandring.dk/2018/06/25/der-bliver-kaempet-og-set-fremad/

Jeg har som sagt været en svag person før i tiden og for nogle bliver jeg nok stadig set som hende Mette den svage.

Men det lader jeg folk tro for der er kommet andre boller på suppen her hos mig.

Jeg har som sagt IKKE været særlig god i folkeskolen og tit så “glemte” jeg mine afleveringer og der var en del pjæk dage.

Jeg følte mig MEGET Usikker og slet ikke god nok i forhold til de andre som jeg gik i klasse med.

Hvis jeg følte mig sikker og jeg rakkede hånden op så blev enten en anden valgt ellers fik jeg af vide at det var helt ude i hampen og hvorfor jeg kunne komme med sådan et svar.

Det gjorde det IKKE altid bedre med ens selvtillid når der kom sådanne svar som jeg tit fik af vide.

Allerede den gang vidste jeg ikke hvad jeg skulle uddanne mig til for det krævede jo at man fik gode karakter og det vidste jeg bare at den gik ikke hos mig

Men da jeg i 10 klasse kom i noget som hed brobygning på Social og Sundhedsskolen fik jeg virkelig øjnene op for det og jeg valgte at søge ind til efter 10 klasse.

Jeg kom ind på Social og Sundhedsskolen på noget som hed indgangsåret og det var for at finde ud af om det var ældre området, børne området eller med dem som var handicappet.

Jeg har ALTID gerne ville være pædagog men syntes nu også at ældre området var meget spændende.

Så jeg valgte at søge ind som Social og Sundhedshjælper da jeg var færdig på indgangsåret og jeg kom ind hvilket jeg var RIGTIG Glad for.

Da jeg sluttede på indgangsåret skete der en masse ting i mit liv som på virkede mig meget da mine forældre blev skilt (ugen efter jeg blev 18 år)og der var en MASSE ballade og min mor ja hun skred bare fra det hele og nej mine forældre kunne bare ikke snakke sammen.

Jeg havde ingen kontakt til min mor da hun mente at jeg “holdte” med min far og den ballade blev ved da deres skilsmisse stod på i 3 år trods det var hende som valgte at gå (Utroskab)

Da jeg startede på Social og Sundhedshjælperen gik det stadig op og ned og det endte med at jeg 5 mdr før at jeg var færdig røg TOTALT ned med nakken .

Jeg blev smidt ud af skolen pga for meget fravær da jeg fik en depression og jeg lavede ikke andet end at sove hele tiden.

Det skal dog lige siges at jeg flyttede hjemme fra en uge før jeg blev 19 år og alt i mit hoved var rent KAOS.

Mit hjem lignede noget som var løgn men det kunne jeg desværre ikke tage mig sammen til at få gjort noget ved.

Jeg skjulte det overfor Min Far og dem som kendte mig for jeg ville ikke fortælle hvor “Svag” jeg var blevet.

Min far han fandt ud af at jeg havde været ved lægen og jeg havde fået piller i mod det men jeg måtte stoppe med dem igen da jeg virkelig fik det skidt af dem.

Selvom flere vidste det (inkl. min far) var jeg igen alene og jeg begyndte igen at sove og sove hele dagen og bare jeg skulle uden for min dør så følte jeg at folk kunne se at jeg var “syg”

I 2005 vente det hele sig da jeg tog turen fra Esbjerg til Odense for at besøge ham som jeg havde snakket en del med og det var bare kærlighed ved første blik.

Jeg kunne mærke mere og mere på mig selv at jeg IKKE følte mig hjemme i Esbjerg mere og at jeg havde brug for at komme lidt væk.

Efter 1 år frem og tilbage mellem Jylland og Fyn valgte jeg at opsige min lejlighed og flytte til Odense.

Efter jeg var flyttet kunne jeg mærke på mig selv at jeg fik det bedre og bedre med mig selv trods jeg stadig fik lidt dyk.

Jeg kunne mærke på mig selv at der skulle ske noget og jeg kunne godt tænke mig at tage uddannelsen som Salgsassistent men det krævede jo lige at jeg tog en HG først (Handelskolens Grunduddannelse)

Jeg vidste godt at det nok ville blive hårdt men jeg ville bare gennemføre dette så jeg meldte mig til og kom ind Januar 2008.

Det var hårdt i starten men efter noget tid kom jeg ind i kampen og hvor jeg endda oplevede at få mit første 12 tal i en dansk aflevering hvilket jeg var/er MEGA STOLT over.

I Lørdags d 23 Juni men i 2009 er en dag jeg ALDRIG glemmer på både godt og ondt det var nemlig dagen hvor den ALLERSIDSTE Eksamen skulle bestås og det var Min Far som skulle give mig huen på da han faktisk ikke troede at jeg ville kunne gennemføre HG.

Det var også dagen hvor Min Mor havde sagt at hun også kom trods min far han var der og det var jeg meget spændt på da de ikke kunne sammen (heller ikke i dag kan de sammen)

Men det gik og Min Mor hun kom og desværre kunne de ikke tage med os og de andre med hjem til os hvor vi skulle have lidt at drikke og der var lavet sandwich.

Hendes Mand skulle hjem til et vigtigt møde(Horsens) og jeg tænkte pyt hun kom da trods alt.

MEN da jeg kom ned for at sige Farvel var de kørt hjem Min Mor og hendes mand og det syntes jeg var lidt mærkelig men da vi kom hjem og jeg havde pakket gaverne op ville jeg ringe for at sige tak for gaven.

Da hun tager telefonen kan jeg høre noget støj og hvor på jeg spørger hvor de er henne og hun svare vi sidder lige og får lidt frokost inde på en restaurant inde i Odense.

Jeg blev VILDT ked af det og ikke mindst skuffet da hun jo valgte at lyve for mig.

Desværre endte det med at jeg tog en beslutning med at droppe kontakten overfor min mor da hun virkelig sårede mig og jeg kunne eller kan ikke bruge en mor der kommer og går som hun gjorde.

Igen så fik jeg virkelig bare nok for enten er de der eller så er de der ikke.

Det har været virkelig hårdt at skulle sige fra og Stop men med tiden har det helt klart været en god beslutning for mig da jeg har fået det på afstand og ja jeg er blevet ældre og meget mere voksen.

Der er rigtig mange ting som er hårdt her i livet og nogle gange er man bare nød til at tage nogle beslutninger også selvom de IKKE falder i god jord hos alle.

Den dag i dag har jeg lært RIGTIG MEGET om mig som og lytte til mig selv og lade andre folk tænke det de vil omkring mig som jeg før i tiden brød sammen for.

Nu glæder jeg mig over at jeg snart skal være MOR og vores Søn kommer IKKE til at mangle kærlighed overhovedet.

Det har kostet MANGE tåre at stå som jeg gør i dag men WOW det har virkelig været det HELE VÆRD og så er jeg MEGA MEGA STOLT af det.

At gå fra og være SÅÅ MEGA Usikker som jeg var og til nu det er faktisk MEGET STORT for mig.

Så husk og at tro på dig selv og lyt til hjertet for så kan du virkelig komme MEGET Langt.

WOW der blev virkelig åbnet op og det var liiiiige hvad jeg havde brug for.

Nu vil jeg bare NYDE Min aften og få SLAPPET TOTALT af og håbe på at jeg i morgen kan sidde udenfor og nyde det Gode vejr.

Tak fordi du læste med på dette Blog indlæg

Masser af KÆMPE KÆMPE Knus og Kram

Mette 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der bliver Kæmpet og set fremad