Nu kan jeg virkelig ikke mere

ENDELIG kan jeg JUBLE

Halløj På Bloggen 🙂

Så er jeg på banen igen og det er blevet Mandag.

Hold nu op hvor er det længe siden jeg har været inde for at skrive her på Bloggen men der har været en del og se til her på det sidste.

Der har lige været en del her på det sidste som skulle gøres klar til lille mandens ankomst (altså små tingene)

Desværre fødte jeg IKKE før eller til terminen men hele 9 dage over terminen skete det.

Jeg blev MOR til lille Skønne EMIL D. 27 August klokken 12.40.

En lille gut på 3945 gram og 55 cm lang.

Som sagt var det hårdt til sidst og min tålmodighed ikke var særlig stor da jeg virkelig også gerne ville møde min dreng.

Jeg gjorde virkelig ALT og INTET ville lykkedes DESVÆRRE.

Det endte med at jeg fik en tid på OUH (Sygehuset) d 25/8 kl 10.10 til igangsættelse.

Jeg kommer som sagt derind og bliver tjekket og hans hjerterytme bliver også målt i mens jeg ligger i en seng og slapper af.

Bliver dog sendt hjem med nogle piller jeg skal tage (8 stk) 1 hver anden time (Gab)

De skulle gøre det at jeg gik i fødsel.

MEN INTET skete så jeg skulle ind på OUH igen dagen efter kl 9 for at igen blive tjekket og en ny hjerterytme og ja blev atter igen sendt hjem med flere piller.

Mandag morgen den 27 August skule jeg igen til tjek på sygehuset og INTET nyt da jeg slet ikke var åben.

I mens der bliver kørt den kurve får jeg af vide at jeg skal have 4 piller mere og hvis der IKKE skete noget der så skulle jeg derind samme aften for at få lagt et ballon kateter så de kunne tage vandet dagen efter.

MEN det nåede vi slet ikke til.

Da jeg ligger og får kørt den kurve med hjerterytmen kommer der en jordmoder ind og fortæller der lige kom en læge for at kigge på det da hans hjerte rytme dykkede 3 gange.

Jeg kom over på en anden stue for at skulle tjekkes og lægen fortæller mig at de var nød til at tage ham med akut kejsersnit pga de dyk han lavede derinde.

Det hele blev meget overvældende for mig og tårene de trillede bare ned af kinderne på mig.

Jeg blev bange for tænkt nu hvis der var noget galt med ham?

Da jeg ankom om morgen havde jeg IKKE regnet med at det var netop den dag jeg skulle være Mor.

Der skete RIGTIG Meget på den korte tid fra jeg fik det af vide til at jeg lå på operations bordet og jeg havde svært ved at forstå det hele.

Men efter jeg kom på opvågningen og lå med Emil på brystet så tænkte jeg ikke mere over det som jeg var igennem.

HELE dagen lå han bare hos mig hud mod hud og jeg kunne bare IKKE lade vær med at kigge på ham HELE tiden trods jeg var MEGA træt.

Efter 2 dages indlæggelse blev vi udskrevet og det var dejligt at komme hjem til sig selv igen.

Men nu hvor vi troede det hele gik så godt ja så blev det lige ændret blot 2 dage efter vi kom hjem fra sygehuset.

Jeg ammede Emil og fik gode råd og fif på sygehuset til hvordan jeg skulle gøre og det gik som sagt fint da han tog ved som han skulle.

Vi havde en dreng som var meget ked af det og jeg lagde ham tit til brystet fordi det kunne være han var sulten og der var kun ro når han var hos en af os.

Fredag (2 dage efter vi kom hjem) kom sundhedsplejersken forbi og vi havde en god snak frem og tilbage selvom at det ikke er hende vi skulle have da vores egen ikke lige havde tid.

Da han så skal vejes blev hun lidt stille og sagde han bare skulle have sit tøj på igen og jeg tænkte ikke mere over det.

Da vi kommer ind i stuen igen sagde at det så ikke så godt ud med vægten og han havde tabt sig 455 gram hvilket jo er meget for sådan en lille mand.

Vi blev sendt en tur på sygehuset til tjek og der blev der konstateret at hans blodsukker var for lavt og at han ikke fik nok mad hos mig.

Vi var indlagt 1 døgn og jeg var SÅÅÅ ked af det for jeg følte mig som en virkelig DÅRLIG Mor til min lille dreng.

Jeg troede jo at han fik nok hos mig men det gjorde han så ikke DESVÆRRE.

Jeg sad om natten og græd i mens jeg gav ham mad og jeg græd mig selv i søvne fordi jeg ikke kunne finde ud af og give mit barn mad.

Lørdag morgen sagde jeg til sygeplejersken at jeg opgav det med amning og ville hellere give flaske for jeg kunne ikke holde til det og HVIS han nu ikke ville få nok hos mig.

Det er ABSOLUT den BEDSTE beslutning jeg har taget for den dag i dag har vi en MEGET mere glad dreng og der er SÅÅÅ MEGET ro på ham nu.

I Torsdags var vores sundhedsplejerske her og vi fik MEGET ros omkring Emil og den måde vi gør det hele på.

Emil blev i Torsdags vejet og vægten sagde 4100 gram så vi er MEGET STOLTE over at han tager så godt på og at det bare går RIGTIG godt.

I dag er Emil 14 dage gammel og han er virkelig bare SÅÅÅÅ SKØN og en MEGA Lækker lille dreng.

Billedet her er taget i dag:

D 15 August var jeg selv på vægten og den sagde 134,8 kg hvilket er + 35,3 kg (Fra jeg stod med testen i hånden og til nu)

Her til morgen var jeg en tur på vægten og WOW med WOW på siger jeg bare.

Vægten sagde nemlig 121,6 kg.

MINUS 13,2 kg.

Jeg ved godt at de første kg er nemme at tabe men jeg syntes nu godt nok det er MEGA SEJT alligevel.

Billedet her er taget i dag:

Nu hvor jeg har fået det bedre efter kejsersnittet er jeg rigtig begyndt at komme ud at gå med barnevognen og hvor er det virkelig bare SKØNT.

Nå men nu må jeg hellere stoppe men hvor var det Dejligt at få skrevet herinde igen.

Der kommer nok til at gå nogle dage i mellem blog indlæggene nu hvor han er kommet og tiden bliver brugt rigtig meget på ham.

Masser af KÆMPE knus og Kram

Mette 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan jeg virkelig ikke mere