De Gode Minder

Savnet som gør ondt

Halløj på Bloggen 🙂

Så blev det sørme den 28 December og jeg sidder her og vil lette mit hjerte.

Der har været ret stille på Bloggen her i december måned og der er ikke blevet skrevet nogle indlæg overhovedet.

Den 8 November skrev jeg et indlæg hvor jeg skrev om at min kære svigerfar var blevet indlagt og hvor han flyttede ind på Hospice.

Blog indlægget kan læses her:

http://mettesforandring.dk/2018/11/08/av-av-for-pokker-da/

DESVÆRRE er dette indlæg her ikke særlig sjovt at sidde og skrive men jeg syntes Min Svigerfar fortjener dette.

Min Kære Svigerfar sov Desværre stille ind her den 17 December 2018 om morgen tog han den sidste vejrtrækning.

Det har virkelig bare gået ned af bakke her i December måned og det har virkelig været MEGA hårdt at se på.

Emil, Min Mand og jeg brugte vores Eftermiddage hos ham på Hospice og brugte den tid vi kunne sammen med ham da vi desværre godt kunne se hvor det bar hen af.

Onsdag den 12 December var hele familie på Hospice for at se Lucia optog og vi skulle spise sammen  bagefter og hvor der var bestilt laks da det var Svigerfar glad for.

Torsdag d 13 altså dagen efter vi alle sammen var derude  blev vi ringet op af Min Mands faster at vi meget gerne måtte komme derud for han var ikke kontaktbar og at det så ikke godt ud.

Hele min verden brød sammen og for at være sikker gik jeg i gang med at pakke godt med tøj ned til Emil og os selv for vi kom nok ikke hjem samme dag.

Lige så snart Emil han vågnede og havde fået noget at spise og en tør ble på så kunne vi køre derud til de andre.

Vi fik et værelse derude hvor vi kunne sove derude den nat og min svigerinde sov på stuen på ham.

3 timers søvn blev det til da vi blev ringet op kl 5.25  at han havde ændret vejrtrækning.

Vi sov derude fra Torsdag og blev ved hans side til det sidste Mandag morgen.

Vi var alle klar over at det var ved at være tid og da vi gik i seng Søndag aften var vi overbevidst om at de ringede om natten og sagde det er nu.

kl 6.20 Mandag morgen den 17 December ringede sygeplejesken til min mand at det var nu hvis vi ville være hos ham men desværre gik det meget stærkt og 10 min efter var det slut.

Det hele har været MEGET Svær at forstå at han nu ikke er her mere.

Hans krop den kæmpede virkelig lige til det sidste.

Det har været et hårdt forløb og se ham falde mere og mere hen samt blive dårligere og dårligere men i sær det sidste var hårdt fordi vi ikke kunne gøre noget som helst men vi har været ved hans side ellers var vi i huset.

Det har været nogle hårde måneder og for mit vedkommende siden vi fik beskeden om at der intet var at gøre mere.

Jeg har taget mig selv i at ville ringe til ham nogle gange meeen det bliver lidt svært.

Den 22 December kom dag hvor vi skulle sige det sidste Vi ses (kan ikke få mig selv til at sige Farvel)

Emil ham fik vi passet af hans Gudmor så vi ikke skulle tænke på hvis han nu brød ud i gråd i kirken og vi kunne lade tårene trille på livet løs (har svært ved at græde foran ham)

Emil har klaret det hele SÅÅÅÅ godt og har holdt sine faste sove rytmer så Mor her er virkelig STOLT.

Min Svigerfar fik konstateret kræft i Februar 2018  hvor Det hele kom fra nyren som havde spredt sig videre til den ene lunge samt hjernen og hvor han var under kniven i Marts for at få taget den tumor i hjernen.

Jeg har valgt at skrive dette indlæg da jeg virkelig er MEGA ked af det. Min Svigerfar betød RIGTIG meget for mig da han var lige som en Far for mig.

Han lyttede altid og hjalp hvis man havde brug for ham og derfor var jeg meget tæt på ham og vi kunne grine af hinanden humor og tage pis på hinanden gjorde vi tit.

Derfor bliver dette et KÆMPE Savn.

Det er lige som om jeg ikke helt har fattet det endnu selvom jeg godt ved det men jeg har virkelig svært ved at tro på dette og nøj hvor er det HÅRDT.

Flere har sagt til mig at det nok skal komme altså hvor det kommer til at gå op for mig men jeg har ikke prøvet dette her før så jeg ved ikke noget som helst.

Det er lige som om jeg kan græde men hvad græder jeg over?

Jeg havde lige brug for at få dette ud da jeg er SÅ ked af det og at skrive dette var ikke let at skrive men ud det skulle det så derfor skriver jeg om dette 

Dit Minde Vil Altid Leve.

Masser af tanker

Mette 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De Gode Minder