Savnet som gør ondt

Året der IKKE helt gik som planlagt

Halløj på Bloggen 🙂

Så blev det den sidste dag i 2018 og om lidt starter et nyt år.

Herhjemme sluttede vi 2017 af med en positiv graviditets test og vi stod den 1 Januar 2018 og sagde at 2018 blev vores år i år og det gjorde den også fordi Emil kom til MEN MEN Dette år har været et år med masser af op og ned ture og et år hvor familien har været ramt af dødsfald og sygdom.

Jeg kan tydeligt huske da jeg stod med den positive test at der var lang tid til 1 Februar 2018 for der ville jeg være de der 12 uger henne og sikker på at der stadig var en baby inde i maven.

Så den 3 Januar valgte vi at tage en tidlig scanning for at se om der overhovedet var en baby derinde og sørme så der lå en liiiiiiiiiile bitte klump hvor man kunne se hjertet blinke.

Det var SÅÅÅÅ Stort for os at der virkelig var en baby derinde og tårnene trillede bare ned af kinderne på os

Den 21 Januar var vi igen en tur inde for at blive scannet fordi jeg blev MEGET usikker på om der stadig var en baby derinde og der var der så jeg kunne slappe af igen indtil nakkefold.

Den 8 Februar 2018 var vi til nakkefold scanning med Emil og hold da op en sprælle basse der lå inde i maven og nej det var ikke en stille og rolig baby. Om aften kom Svigerforældrene til spisning for at fejre dette og Baby(Emil)  fik en bamse plus noget tøj af hans Farfar og Farmor.

Den 19 Februar kom dagen hvor vi fandt ud af om det skulle være lyserødt eller lyseblåt som der skulle købes ind til baby eller om det skulle være drenge navn eller pige navn.

Det var ret spændende for flere troede på en pige og jeg selv ja jeg var faktisk helt blank for jeg ønskede mig blot et sundt og rask barn ikke andet.

Scanningen vidste at der lå en DRENG derinde som lå lige så godt og hyggede sig og igen igen var der gang i den med både arme og ben.

Jeg var vild med navnet Emil og dagen før vi skulle til kønsscanning faldt jeg over Emil fra lønneberg i tv´et  men vi snakkede også om andre navne men igen blev jeg bekræftet med Emil da vi en dag var i ønskebørn og der var et tog hvor der stod EMIL og så endte det med at vi fandt frem til at han skulle hedde EMIL.

Hele graviditeten gik godt trods den varme sommer og det endte også med vand i kroppen (specielt mine fødder)

Den 27 August 2018 kl 12.40 kom en sund og rask dreng til verden på 3945 gram og 55 cm en perfekt Emil.

Dog røg vi på sygehuset igen 2 dage efter vi var kommet hjem da han havde tabt sig og jeg havde ikke nok mælk så jeg tog valget om at give flaske i stedet og det har jeg ALDRIG fortrudt da vi fik en mere glad dreng og nu vidste vi at han fik mad nok.

Det var DEJLIGT at blive MOR men det var også hårdt for jeg gik i noget tid for mig selv og havde det skidt da jeg ikke følte at Emil var min selvom jeg var MEGA Glad for ham.

Det var hårdt at holde det for sig selv men sundhedsplejersken sagde at det er normalt når de bliver taget med kejsersnit og endda akut men alligevel jeg skulle jo ikke tænke sådan overfor mit eget barn.

Så derfor har jeg her for nylig taget en beslutning at vi skal kun have Emil da jeg ved at HVIS jeg skal have et barn mere bliver det igen kejsersnit og får jeg det sådan igen tja det ved jeg jo ikke  men jeg tør IKKE tage den chance igen nej det gør jeg faktisk ikke så hellere NYDE vores Skønne og DEJLIGE EMIL i stedet og så give ham den kærlighed for det kommer IKKE til at mangle.

Det har været svært at erkende overfor mig selv men også at stå frem at det har været svært at finde ud af for det er jo ikke normalt at en Mor skal have det sådan i stedet for skal man være glad og lykkelig.

Men jeg er også GLAD og LYKKELIG jeg har bare haft svært ved at forstå det hele med Emil.

Emil August 2018:

Nu har det heller ikke været noget nemt år i år desværre har begge vores familier været hårdt ramt med sygdom og dødsfald.

Det har virkelig trukket tænder ud og jeg har i perioder haft svært ved at glæde mig over at vi skulle blive en familie da det har fyldt meget det her med sygdom.

Først fik min tante konstateret kræft i November 2017 og så fik Min Svigerfar konstateret kræft i Februar 2018.

Så døde Min Svigermors faster i slutningen af Maj (Alderdom)

 Så skulle Svigerfar have stråler i hjernen da der var kommet nyt til i hoved (Kræft metastaser)

 Så fik Min Kære Farmor konstateret kræft i Slut Maj.

 Den 6 Juni døde Min Kære Tante i en alder af 60 år (Blodprop i lungen)

Så døde Min Svigermors Onkel i August (Alderdom) altså manden til Fasteren som gik væk i Maj måned.

 Min svigermor er faldet derhjemme et par gange hvor hun har været fuld og første gang brækkede hun den ene side i hoften og nogle måneder efter brækkede hun den anden side af hoften igen fordi hun var fuld. I de perioder hun var indlagt boede vi hos Svigerfar da han havde svært ved at være selv plus han ikke rigtig spiste noget men bare lå i sengen så trådte vi til så han fik lidt mad i sig og så han ikke bare skulle ligge i sin seng.

Den 2 November 2018 skulle vi have god mad (flamberet bøf og bagekartoffel) hos Svigerforældrene og den aften endte bare ikke særlig godt DESVÆRRE. Min Svigermor drak sig fuld i mens vi var ude at handle så hun sad bare i sin stol og SOV efter vi havde spist var ham den gamle (Som vi kaldte Svigerfar) gået i seng og i mens jeg sidder og giver Emil mad så var der stille i huset.

Så da Emil var færdig med at spise gik jeg i soveværelset og ham den gamle var ikke sig selv han lå og snakkede i vildelse så det endte med at min svigerinde kom og Min Mand måtte ringe 112.

Manden kørte med hans Far i ambulancen og hans søster hjalp mig med at få pakket bilen med Emil og så kørte jeg ellers hjem med ham og i mens kiggede hans Gudmor efter ham (han sov bare) så jeg kunne køre på sygehuset.

Om natten fortalte lægen os at de ikke så særlig godt ud og det var et spørgsmål om tid og lægen håbede på at han nåede at komme på Hospice.

Tirsdag den 6 November 2018 flyttede han på Hospice og han var SÅÅ glad for stedet selvom han havde svært ved at finde ud af hvorfor han skulle være der og ikke derhjemme. Han var ikke altid helt med på hvad der foregik da hans hjerne desværre havde taget skade så det var lige som en dement person bare ikke så slemt igen.

Den 18 November 2018 kom dagen hvor lille Emil officielt fik sit navn selvom hans Farfar ikke kunne deltage tog vi ud på Hospice bagefter og fik taget et billede sammen med ham (Hvilket han blev MEGET Glad for )

Emil, Farfar, Manden og jeg da Emil blev døbt:

Den 13 December 2018 var hele familien samlet på Hospice til Lucia optog og fælles spisning hvilket var hyggeligt.

Dagen efter blev Manden ringet op at det ikke så særlig godt ud og vi meget gerne måtte komme derud da han ikke var kontaktbar og det endte med at vi boede på hospice fra den dag altså Torsdag til Mandag d 17 December hvor han sov stille ind om morgen.

Oven i alt det her vi kæmpet med Svigermors alkohol forbrug virkelig har taget til og det er blevet SÅ slemt at hun dukkede op Jule aften og var Fuld.

NOK ER NOK nu står Min kæde af da vi flere gange har snakket med hende om det og da hun ikke selv mener hun har et problem kan vi INTET gøre.

Jeg har flere gange ville skrive om dette men har ikke helt haft lyst til at åbne op omkring dette men nu kan jeg ikke holde det hemmeligt mere da flere har spurgt ind til hende i det her sygdoms forløb hos Min Svigerfar og NEJ hun har slet IKKE været en del af dette forløb da hun mere eller mindre har passet sig selv og drukket rødvin.

Så det har virkelig været et år 2018 med op/ned ture.

Juleaften 2018:

Nu glæder jeg mig bare til at vi skal være den familie som vi begge drømte om selvom jeg havde håbet på at familien IKKE var blevet mindre end den er nu.

Der blev virkelig sat ord på Mit år 2018 og den ærlige Mette kom på Banen og hvor der blev åbnet op omkring nogle ting som har påvirket mig.

Det kan godt være at jeg er for åben omkring dette men sådan ser jeg ikke på tingene mere da det for mig handler om at være ærlig og få det ud.

Lige om lidt så går jeg for alvor i krig med at skulle tabe mig igen og få gang i mine gå ture sammen med Emil i barnevognen og manden så nytter det ikke at jeg går og gemmer på ting inde i mig selv .

Jeg kender mig selv ALT for godt efterhånden til at hvis jeg går med en masse ting inde i mig selv og ikke kommer ud med dette ja så kan jeg godt glemme alt om at skulle tabe mig for så ender det med at jeg ryger i det Usunde i stedet eller sådan var det før i tiden nu er det NYE tider og jeg er noget mere stærk end jeg var før i tiden.

Men jeg skal nok skrive et indlæg om hvad mine Nye planer er her i år 2019.

Inden jeg slutter af med dette indlæg vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige TUSIND TAK til jer som følger mig både på Facebook men også til jer som læser mine indlæg her på Bloggen plus jer som følger den.

Det betyder Utrolig MEGET for mig at jeg har kunne hjælpe andre med mine egne “Gode Råd” i forbindelse med vægttab KÆMPE Skulderklap til jer som er kommet i gang og til jer som er kommet af med de dårlige vaner.

Vi ses her på Bloggen i det Nye år hvor jeg glæder mig til at kunne få skrevet noget mere end jeg har gjort i år og hvor jeg vil dele ALT omkring mig vægttab som jeg skal i gang igen.

Jeg glæder mig til nogle nye personlige Mål i 2019 men også til at give den MAX GAS så jeg kan få smidt de kg som er kommet på igen efter en graviditet med Emil

Nytårs aften 2018/2019:

Undskyld det MEGET LANGE Blog Indlæg

Masser af Nytårs Knus og Kram

Mette 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savnet som gør ondt