Hold nu fast på Hat og Briller

En sårbar tid

Halløj På Bloggen 🙂

Så blev det Tirsdag og en ny uge er hermed gået i gang.

 Jeg sidder lige og tager en slapper efter en god gå tur og nyder lidt stilhed i mens at Emil er i dagpleje.

Weekenden har stået på hygge sammen med Emil og Manden og så har vi været i Svigerforældernes hus for at begynde at tømme skabe og få tingene delt ud til de forskellige.

Selvom det ikke er mit barndomshjem eller mine forældre så kan jeg godt mærke at det er nu alligevel mærkeligt at et hus med SÅ Mange Minder lige pludseligt er slut Men så er det godt at inde i ens Hoved kan man sutere fra og tænke på de gode stunder og ikke de dårlige stunder.

Jeg kan mærke på mig selv at følelserne de svømmer rundt i kroppen på mig og at jeg har et KÆMPE savn til Min Farmor og Svigerfar og hold nu K… det savn det gør SÅÅÅÅ Ondt.

Det gør SÅÅÅÅ ondt at de ikke fik mere glæde af Emil og hold nu op hvor ville jeg ønske at jeg kunne ringe og fortælle hvad han kan nu og vise dem det.

Da vi var i huset i Søndags sagde jeg til Emil at hans FarFar ville nyde at have ham kravlende rundt og bare nyde hans gode og glade Humør.

F*ck Hvor gør det bare MEGA ONDT.

Jeg savner vores hygge stunder og at vi kunne tage pis på hinanden men også vores mere dybe snakke.

Jeg så Min Svigerfar som en slags Far for mig.

Han heppede ALTID på mig når der var noget jeg kæmpede med og det værdsatte jeg virkelig.

Lige nu køre der Knæk Cancer og det bakker jeg totalt op da vi DESVÆRRE har mistet 3 i vores familier plus vi kender flere som desværre er blevet ramt derfor bakker vi TOTALT op omkring dette.

Derfor har jeg valgt at give de penge jeg har fra mit salg af det som bliver solgt i denne uge på Børnetorvet.

Sidste år var jeg kreativ hvor jeg malede på en Body til Emil og jeg husker tydeligt at Min Svigerfar sagde det var en sød tanke og at han følte sig beæret over det.

Sidste år så den Body sådan her ud:

I år ser den desværre anderledes ud nemlig sådan her:

Lad os håbe og krydse fingere for at de snart får STOPPET for at alle de mennesker får kræft.

Dette indlæg handlede i dag mere om hvad jeg lige nu går rundt med inde i kroppen fordi det gør ondt.

Det med at savne folk det er ikke altid lige til at forklare folk men det er heller ikke alle som forstår det.

Nå men nu vil jeg snart gøre mig klar til at hende vores Skønne dreng i dagpleje.

Rigtig God Tirsdag derude til jer.

Knus og Kram

Mette 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hold nu fast på Hat og Briller