Av Av For Pokker Da

Halløj På Bloggen 🙂

Så fik jeg endelig lige taget mig sammen til at få skrevet lidt her på Bloggen efter nogle måneders pause.

Der er sket SÅÅ Meget og min tid er brugt på Emil, Kenneth samt svigerfamilien og desværre har jeg ikke været så meget mig selv.

Lige nu i mens jeg skriver her er jeg alene hjemme og jeg greb chancen for at få startet på dette indlæg (indtil Emil han vågner) og ellers få den skrevet færdig senere i dag så i andre kan læse den.

Det er som sagt MEGA Skønt at være blevet Mor til Emil MEN Hver dag har ikke været en dans på roser da jeg i noget tid havde svært ved at knytte mig helt til Emil da jeg var bange for hvis nogen som kom og ville tage ham så var jeg ikke så knyttet til ham.

Jeg havde i lang tid svært ved at forstå at han var min for han havde jo liiiiiiige ligget inde i min mave og wupti lige pludselig ja så lå han foran mig i mens han kiggede mig.

Det lyder måske skørt at jeg har haft det sådan for det er jo ikke meningen at mødre skal have det på den måde.

MEN den dag i dag har jeg vænnet mig mere og mere til at det nok skal gå og at Emil han er MIN og INGEN andre(s)

Emil betyder ALT for mig og jeg vil gøre ALT for at beskytte ham UANSET hvad det må i endelig IKKE misforstå.

Der har været SÅ MEGET under det meste af tiden i graviditeten og jeg har haft svært ved at nyde det da der det meste af tiden var et eller andet og bekymring på bekymring (hvilket var MEGET Hårdt)

Det her med sygdom har virkelig hængt mig langt ud af halsen og det har det fordi at der har været noget stort set hele tiden og det har været MEGA hårdt at skulle igennem MEN MEN på den anden side har jeg kunne være der for min mand og hans familie og hjælpe til der.

Hver gang der skete noget sagde vi til hinanden at nu måtte det godt stoppe med alt det sygdom da det blev for meget ALT for MEGET.

Selvom vi har fået Emil og som vi er RIGTIG Glad for så har vi været hårdt ramt og det har da kostet nogen søvnløse nætter af og til og nogle gange grædt mig selv i søvne når det hele har været noget MØG.

Jeg ved godt at nogle ville tænke at jeg er for ærlig men jeg kan mærke at det bare skal UD for jeg er virkelig SÅÅ ked af det for tiden og jeg taber da tit en tåre eller ti fordi der er SÅ mange ting lige nu.

Min Kære Svigerfar og Emil´s Farfar blev i Fredags indlagt da han ikke var til at komme i kontakt til.

Vi havde valgt at købe ind til noget lækkert aftensmad med flamberet bøf med bagekartoffel samt en god sovs.

Da vi havde spist ville jeg give Emil en flaske og manden ville ordne køkkenet så vi kunne prøve at hygge os lidt da stemningen var noget trykket i det da Min Svigermor havde valgt at drikke næsten en flaske hvidvin i mens vi var ude at handle tidligere Ihhhhhh Altså.

Nå men i mens jeg giver flaske sidder hun og sover i sin stol i sin brandert og jeg kan ikke høre Manden i køkkenet og får en følelse af at der er noget galt.

Da Emil bliver færdig finder jeg manden i soveværelset hos sin far hvor han bare ligger og stirre og mumler.

Fik en klump i maven og ringede til svigerinden og hun kom der hjem og det endte med at der måttes ringes 112 da vi var bange for det muligvis var en Blodprop.

Manden kørte med sin far i ambulancen og jeg kørte hjem med Emil så var han hos hans kommende gudmor i mens jeg lige kørte ind på sygehuset (Emil sov i sin lift hos hende)

Da jeg kommer derind ligger han på Akutmodtagelsen men vil blive overflyttet til en anden afd.

Da kl blev lidt over 2 blev han kørt til en anden afd. og vi bliver tager i mod af en læge og sygeplejerske.

Puha sidder helt med en klump i halsen nu hvor jeg skal sætte ord på noget som gør MEGA ONDT inden i.

Lægen fortæller at det ikke ser særlig godt ud og de har stoppet hans kræft behandling pga. hans fysiske tilstand (dårlig) og om de vil genoptage den igen kommer helt an på hvor slemt det er og om han tager på med vægten da han har tabt sig 31 kg siden Februar (11 kg tabt på lidt over en måned)

Han lå på sygehuset til i Tirsdags men er nu flyttet ind på Hospice i håb om bedring men i øjeblikket ser det desværre ikke så godt ud og det går lidt ned af bakke.

Så jeg er virkelig rigtig ked af da jeg har et rigtig godt forhold til Min Svigerfar da vi har haft mange gode snakke og grint en del.

LORTE SYGDOM hvorfor skal den tage dem som der er tæt på mig Ihhhhhh ALTSÅ hvor gør det dog MEGA ONDT.

Min gode veninde (Emils gudmor) spurgte mig forleden om jeg føler mig ensom?

Jeg svarede klart nej med det samme for det følte jeg ikke at jeg er.

Men efter at have tænkt over det og mærket efter inden i så kan jeg til tider godt føle mig ensom og føle mig alene også selvom jeg har min mand.

Jeg kan godt mærke til tider at jeg mangler nogle at snakke med og nogle som lytter på en (veninder) og jeg ved godt jeg ikke er god til at sige hvordan at jeg har det da jeg ikke ville virke depri agtigt.

Jeg har før mistet veninder fordi jeg fortalte om hvordan jeg havde det og derfor holder jeg måske tilbage i dag for at de få jeg har IKKE forsvinder.

Så nej det er ikke sjovt for tiden når der foregår en masse ting plus jeg føler mig alene.

Nu SKAL glæden findes da vi her den 18 November (18.11.18) skal holde barnedåb for Emil.

Der findes IKKE noget bedre end når jeg kan sidde og kramme Emil og fortælle hvor glad jeg er for ham og bare holde ham samt give en MASSER kysser.

Billedet er taget den 4 November:

I forbindelse med Knæk Cancer ugen gik Mor her i gang med at være kreativ så jeg købte mig en hvid body og maling og så gik jeg ellers bare i gang.

Resultatet endte med at se sådan her ud: