Total Glad i Låget

Livet som Mor

Halløj på Bloggen 🙂

Så blev det Onsdag og jeg har sat mig godt til rette her i Sofaen så jeg kan få skrevet dette indlæg.

 

Dette emne Livet som Mor er både dejligt men også hårdt for mig og jeg tror andre ville give mig ret i det.

Da jeg fandt ud af jeg skulle være Mor røg der en MASSE glæde igennem kroppen på mig men også en form for frygt for ville jeg være god som mor? Og hvordan ville det komme til at gå?

I mens man går i denne glæde ramler hele verden for en da nogle familie medlemmer blev ramt af kræft og som desværre ikke er her den dag i dag.

En nåede ikke at opleve Emil og andre gjorde men ALT for kort tid.

Da Emil blev født blev han taget med kejsersnit og det var ikke noget som var planlagt da hans hjerterytme den dykkede 3 gange måtte de tage ham ud (akut kejsersnit)

Jeg var blevet sat i gang med piller og der skete ingenting overhovedet og Mandag d 27 August 2018 kl L… om morgen skulle vi møde på sygehuset for og se hvad de så ville gøre og jeg siger til Manden ja det kunne jo være at det var i dag at han ville kigge ud til os.

Det gjorde han så da jeg fik af vide at nu skulle vi være forældre og jeg kan huske at jeg var SÅÅÅÅ Bange og kunne SLET IKKE følge med overhovedet.

Jeg havde i starten svært ved og vænne mig til at han var ude og han var vores lille dreng.

Selvom jeg virkelig holder af den lille gut ja så var det svært plus vi stod i en krise da Min Svigerfar var meget syg.

Selvom det var en hård tid så vil jeg sige at Emil kom til verden på et godt tidspunkt for det har virkelig løftet både mit men også min mands gode humør og vi har og får RIGTIG MANGE Smil på læberne og der bliver virkelig også grint.

Jeg havde som sagt det ikke særlig godt i starten og jeg gik med det inde i mig selv da jeg virkelig var flov over og sige hvordan jeg egentlig havde det.

Jeg var ikke bange som sådan og være alene med Emil men jeg var mere bange for om jeg nu gjorde det godt nok eller om jeg ville fejle.

Vi kom hjem med Emil efter 2 dage på sygehuset fordi de mente at det med amningen gik rigtig godt trods han havde tabt sig på anden dagen altså den dag vi skulle hjem (han havde tabt sig ca 7%) og de må ikke tabe sig mere en 10 % men alligevel sendte de os hjem og vi tænkte Fedt at vi kunne være os selv meeeen alligevel var jeg ikke helt sikker fordi jeg ikke var 100 % sikker at han nu fik nok og spise (Han var tit utilfeds) og vi vidste ikke hvorfor?

Som nybagte forældre ved man jo DESVÆRRE ikke alt hvilket er MEGA træls fordi det lille barn kun kan skrige og hvad gør man andet end Give mad, skrifte ble eller søvn.

Dagen efter vi kom hjem altså om Torsdagen var Emil utilfeds i 4 timer og vi prøvede ALT men til sidst faldte han i søvn hos mig og dagen efter kom sundhedsplejersken på hjemme besøg og vi var både spændte og nervøse men det gik Dog liiiiiige indtil han skulle vejes.

Emil havde tabt sig 455 gram siden han blev født og over de 10 % plus hun mente han virkede meget sløv i det så hun ringede ind til OUH så vi skulle lige en tur derind og runde en tur og ganske rigtigt Emil´s Blodsukker var nede på 1,3 og den skulle op over de 3 (mener jeg)

Så vi blev desværre indlagt og hold nu op hvor følte jeg mig som en DÅRLIG MOR.

Hele min verden knækkede sammen da jeg fik af vide at min mand ikke kunne sove der og hvorfor jo fordi han er min tryghed.

Fordi de skulle holde øje med ham så skulle jeg:

Først skulle han have skriftet ble så skulle han vejes og så skulle jeg amme og igen skulle han vejes og derefter skulle have sonde (både af mit mælk og erstatning) og når det var gjort så kunne jeg ellers sidde og malke ud med maskine og der kom MAX 40 ml ud og Emil skulle have omkring de 65-70 ml pr gang.

De tog mig 2 timer og så kunne jeg få 2 timers søvn og så var det på den igen og med samme tur og endda om natten.

Jeg husker TYDELIGT at han ikke ville have mit bryst da jeg skulle igennem turen igen så det måtte jeg opgive.

Jeg var SØNDERKNUST og jeg sov ikke så meget efter i mens trillede der en masse tåre ned af kinderne på mig og da sygeplejersken mødte ind om morgen(hende som tog i mod os) måtte jeg sige at jeg kunne ikke klare det her med amningen mere og at jeg ikke havde sovet fordi jeg havde tænkt på det om natten.

Jeg sad og græd i mens at jeg sad med Emil om natten fordi jeg ikke kunne holde til det.

Det vil jeg IKKE byde min Søn men heller ikke mig selv om mine omgivelser og jeg vil lige at det var den BEDSTE beslutning EVER.

Efter vi gik over til flaske fik vi den mest Glade dreng og han sov MEGET bedre.

Så det blev til 1 overnatning på OUH HELDIGVIS.

Det var lidt om min historie som første gangs mor og de oplevelser jeg har haft.

Det har ikke været sjovt i den periode MEN i dag har vi den Mest Glade dreng og som vi ELSKER SÅÅÅÅ HØJT og jeg vil gå igennem ild og vand for ham.

Vores lille Charmetrold Emil:

Det var mine tanker og følelser på en tid som jeg ville ønske var anderledes.

Det virker måske mærkeligt at lave et indlæg omkring dette men det var en tid som gjorde ondt på mig og derfor kan jeg stadig have dage hvor jeg ikke føler mig god nok og som en God Mor til Emil

Masser af Knus og Kram

Mette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Total Glad i Låget